mandag den 24. maj 2010

Truefitt & Hill, Shaving Cream GRAFTON

John Kreiner, journalist fra Præstø



Konsistensen af produktet:
En dejlig konsistens, der sikrer mod dryp og anden form for unødigt spild, når – og især lige efter – det klemmes ud af tuben.


Duften:
Helt klart en smags sag, men en duft, som jeg er faldet pladask for. Som for andre T&H-produkter (og mange britiske barberprodukter i det hele taget), så er der en elegant og tydelig duft af gentleman, der giver indtryk af god hygiejne i højere grad end en ”behageduft”.
Jeg er meget begejstret for denne og lignende diskrete dufte.

Lever produktet op til forventning og beskrivelse:
Som inkarneret ”sæbe-mand” er det naturligvis med en vis skepsis, man tager fat på at bruge creme (selv om jeg i forvejen har cremer i min rotation).
Men jeg må indrømme, at allerede den anden barbering med denne shaving cream gjorde min skepsis til skamme.

Er produktet brugervenligt:
Jeg har i testforløbet forsøgt med forskellige former for oppiskning af skum, herunder såvel direkte i ansigtet som i den frie håndflade.
Mens det virkede nogenlunde i håndfladen, så var det en total fiasko med indsæbning direkte i ansigtet.
Men i en skål eller (for mit vedkommende) i en scuttle er det utrolig nemt og hurtigt at piske en rigtig god skum, der kombineret med pre-shave oil giver skraberen et perfekt ”glid” henover huden under barberingen.
Skummet kan ind imellem have lidt vanskeligt ved at holde mellem passene, men et let dyb af kostens spidser i vandet er nok til med nogle ganske få tag at gendanne det fantastisk lækre skum.
Cremen er overordentlig nemt at dosere fra tuben, selv om de fleste nok lige skal prøve sig lidt frem.
Jeg nåede (ret hurtigt) frem til, at en cirkel på størrelse med omkredsen af en 2-krone på spidserne af en fugtig barberkost nemt og hurtigt kunne piskes til en passende mængde skum, der nemt kan holde tre-fem pas.
Man kan opnå næsten samme effekt ved at komme cremen direkte ned i skålen eller i sin scuttle og piske den op derfra. Her skal bruges nogenlunde samme dosering, som når man kommer cremen på kosten.
Selv om jeg normalt barberer mig med DE-blade (Safety Razor), så har jeg valgt at prøve denne creme en enkelt gang også med Mach 3-blad. Også her virker cremen fortræffeligt, men får mig nok ikke til at gå tilbage til Mach 3.

Ville du anbefale produktet til andre:
Med et naturligt forbehold for andres ønsker om og smag med dufte, så vil alle de øvrige punkter gøre, at jeg uden betænkning vil anbefale dette produkt til andre.

Vil du købe Truefitt & Hill Shaving Cream [Klik her] og gå til webshoppen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar