torsdag den 21. juli 2011

Truefitt and Hill No. 10 cleansing scrub

Thomas Grenberg,  Thy



Generelt:
Produktet er afprøvet 2 gange i ugen og efterfølgende brugt Truefitt and Hill No. 10 Optimum moisturiser. Har brugt scrub de sidste 6-7 år, og har prøvet mærker i mange forskellige prislejer. Produktet er afprøvet som både ”før” barberingen og som almindelig rens/scrub.

Konsistensen af produktet:
Klar gel med valnød kerner i, som slibemiddel. Konsistensen gør den nem at arbejde med, og man føler ikke, at slibeeffekten forsvinder for hurtigt. Huden føles velplejet og frisk bagefter.

Duften:
Er meget ”plante” agtig - men på den gode måde. Den har en behagelig duft, som både er maskulin og virker ren og frisk uden at den dominerer. Det passer fint, når man skal have gang i andre produkter, så som dagcreme eller gang i barberingen. Kan rigtig godt lide den, da jeg før har prøvet scrubs, hvor duften af parfume og kemikalier efterlades, men her er det bare en lækker ren og frisk duft.

Lever produktet op til forventninger og beskrivelse:
Det med forventninger er altid svært, for på den ene side har Truefitt and Hill nogle verdensklasse produkter, men i det høje prisleje, og på den anden side er No. 10 serien billig i forhold til så mange andre mærker, så er scrub’en bare ikke god?. ”jo den er” Dette produkt overgår mine forventninger, den er en fornøjelse at bruge og den er fuldt på højde med mange af de dyrere serier.


Er produktet brugervenligt:
Ja, der skal ikke bruges meget, så tuben vil holde i flere måneder, og den er nem at arbejde med, den sliber uden at gå for hårdt til værks. Man føler huden er glat og sund efter brug og den udtørrer ikke. Selve tuben gør det nemt at dosere den mænge gel man vil bruge.

Vil lige tilføje at produktet er paraben, alkohol og sulphate frit og det er jo et hit i disse tider hvor indholdsfortegnelserne plejer at være domineret af den store kemiker, så allergikere kan trygt være med.

Vil du anbefale produktet til andre:
Ja dette produkt kan klart anbefales og det samme gælder No. 10 pre-shave og især moisturiser man får utrolig meget for pengene. En serie der har en høj standard til en god pris. Endnu et hit fra Truefitt and Hill.



Vil du se alle produkterne No. 10-serien, så klik her Truefitt & Hill No. 10

Ingen kommentarer:

Send en kommentar